Gå til hovedindhold

Velkommen til Henrik Ejby

Ejendomsmæglerfirmaet Henrik Ejby ApS bygger på traditioner. Henrik der er ejer og daglig leder i virksomheden er tredje generation. Virksomheden er oprindelig etableret af hans farfar og siden 1967 kom hans far, Per E. Hansen, ind i firmaet. I dag har Henrik hovedrollen i virksomheden, men med sine egne erfaringer og sin familie i baggrunden, har han et uvurderligt stort lokalkendskab, som er et af virksomhedens mange kendetegn.

Ejendomsmæglerfirmaet Henrik Ejby er specialister i at sælge boliger, men virksomheden har en helt unik forkærlighed for lokalområdet: Sydsjælland og Falster samt liebhaveri i hele landet.

Hvis ejendommen er den rigtige, er det derfor uden betydning hvor den ligger. Liebhaveri kendetegnes ikke kun ved en høj salgspris, men også ved en særlig god beliggenhed, fantastisk arkitektur, en unik historie eller i det hele taget bare en bolig med et helt unikt særpræg.

Henrik Ejby Logo
Henrik Ejby Case

Ny identitet og hjemmeside

Da Henrik Ejby kom til os første gang, havde han mange drømme. Drømme om at tage sin virksomhed til et helt nyt niveau. Vi fik lov at komme med på denne rejse, som nu har udviklet sig til et meget tæt samarbejde, som har været et aktivt samarbejde siden 2015.

Dette er nu 2. hjemmeside, som vi udvikler for Henrik Ejby. Dennegang startede vi processen med en idégenerering, og fik hurtigt herefter skabt et nyt visuelt univers til virksomheden i form af nyt logo, ny hjemmeside, signatur samt marketingmaterialer til de øvrige platforme, som Henrik Ejby anvender i sin virksomhed.

Vi udarbejdede endvidere en klar strategi for hans digitale tilstedeværelse, definerede målgruppen ud fra demografiske og geografiske segmenter, og har siden da eksekveret alle marketingtiltag for virksomheden.

 

Synlighed

Som et vigtigt led i vores samarbejde er vi nu en fast marketingafdeling for alt der bliver udarbejdet til Henrik Ejby. Vi administrerer og udvikler indhold til hjemmesiden, optimerer den løbende og tager samtidig hånd om alle sociale medier, online annoncering, Google og trykte annoncer.

Vi sikrer, at Henrik Ejbys digitale synlighed opretholdes, samt at hans kommunikation med kunder, følgere og brugere af hans online medier foregår i henhold til persondatalovgivningen og med troværdighed.

Vi sætter en ære i det gode samarbejde.

Lad os tage en kop kaffe

Skriv dit nummer herunder for at blive ringet op, eller ring til os på tlf. 54 86 06 04 .