Virksomhedstestamente | Provi Gå til hovedindhold

Virksomhedstestamente


Forestil dig, at det utænkelige sker i morgen. Et biluheld, en arbejdsulykke, et slagtilfælde. Pludselig er der ikke nogen til at drive din virksomhed, og ingen ved noget som helst om koder, systemer eller opgaverne på bestillingslisten. For du er den eneste, der har styr på det alt sammen.

”Vi har mange eksempler fra den virkelige verden. Fx faldt ejerlederen af et VVS firma om med en blodprop og var lam bagefter. Hans kone anede intet om firmaet, og det eneste, hun kunne gøre, var at lukke telefonen og dreje nøglen om. Hun havde rigeligt at gøre med en syg mand og havde ikke overskud til også at sætte sig ind i driften af virksomheden

Konsulenthuset Provi - Virksomhedstestamente

Tre gode grunde til at skrive virksomhedstestamente

  1. For familiens skyld
  2. For de ansattes skyld
  3. For kundernes skyld

 

At lave et virksomhedstestamente er rimeligt enkelt, at det kan undre, at de færreste får det gjort. Det er at sætte sig ned og beskrive til familien, hvem de skal kontakte og give nøglerne til. Det kan være en bestyrelse, en huskonsulent, en sparringspartner, en revisor eller en fortrolig medarbejder.

Du skal først og fremmest gøre det for familiens skyld, så dine nærmeste ikke står med hovedet i postkassen, hvis uheldet er ude. Hvis du har gjort dig den ulejlighed at nedfælde, hvad der skal ske, hvis du selv pludselig ikke er i stand til at drive virksomheden, kan familien enten lukke firmaet under kontrollerede former eller sørge for, at den drives videre.

Virksomhedstestamente med til at sikre, at de ansatte fortsat har et arbejde og at kunderne får deres opgaver løst eller varer leveret som lovet.

Virksomhedstestamentet er en slags tillæg til forretnigsplanen, hvor ejerlederen råder sine omgivelser til, hvad de skal gøre i tilfælde af ulykke eller død. Det er retningslinjer og anvisninger til dem, der skal tage over for en periode eller for altid.

Virksomhedstestamente er bare sund fornuft!

Har du brug for hjælp til beskrivelse af din aktuelle virksomheds situation og råd hvis nu det skulle ske! – så kan du kontakte os i Konsulenthuset Provi – og gerne i god tid!