LinkedIn | Provi Gå til hovedindhold

LinkedIn

LinkedIn er et socialt netværk målrettet erhvervslivet. På LinkedIn kan du holde styr på dine kontakter i dit professionelle netværk. Derudover har du dit CV liggende tilgængeligt for alle.

Med andre ord, LinkedIN er til dig der vil pleje dit profesionelle netværk men også et godt sted at være, hvis du er ledig på arbejdsmarkedet.

Din LinkedIN profil skal være:
SØGBAR
– være interessant for søgemaskiner - dvs. indeholde de rigtige søgeord, så du dukker op i de rigtige søgninger. Søgemaskinerne er ligesom Google baseret på algoritmer, og de søger først og fremmest i overskrifter og frekvens af nøgleord på den enkelte profil. Og endelig gælder selvfølgelig også, at jo mere udfyldt profilen er, jo mere aktiv, du er på Linkedin, og jo større dit netværk er, jo bedre kan søgemaskinerne ”lide” dig.

LÆSBAR – være interessant for mennesker – dvs. have substans og være fængende nok til, at man klikker på din profil i oversigter, læser videre/gemmer din profil. 

HOLDBAR – hermed mener jeg, at du dels løbende skal sørge for, at den er opdateret, dels at du skal kunne understøtte alt, hvad du skriver med eksempler etc., hvis du bliver spurgt til det, du har skrevet.

Gør dine kompetencer synlige
Det mest almindelige er, at man i feltet lige under sit navn skriver titel og virksomhed, men her kan man især som jobsøgende få mere ud af at fremhæve sine kompetencer og fagområder. Headhuntere bruger Linkedin som søgeredskab, så dit mål er selvfølgelig at dukke op i de rigtige søgninger. Før headhunteren kommer ind på din side, får han eller hun et søgeresultat med en masse kandidater. Så udover at du gerne vil stå på første side i søgeresultatet, vil du også gerne skille dig ud fra dem, du står blandt i oversigten.

Du har i alt 120 anslag til din rådighed i feltet under dit navn, dit titelfelt. Brug dem alle, så du både kan få dit niveau, din branche/fagområde og dine kernekompetencer/nøgleord med

Kontakt Konsulenthuset Provi og hør mere om hvordan du bruger LinkedIN optimalt – dette både som privatperson eller som virksomhed.