Serholt Leg | Provi Gå til hovedindhold

Ny webshop samt visuel identitet

Da Serholt Leg kom til os var deres online tilstedeværelse meget begrænset. De havde behov for en ekstra salgskanal og øget synlighed generelt. Vi fik udviklet en komplet webshop, nyt logo og et helt nyt visuelt udtryk med udgangspunkt i shoppen.

Under hele processen har vi været i tæt samarbejde med Serholt Leg og dermed sikret at vi er kommet frem til en visuel identitet der matcher deres ambitioner.

Se deres webshop og fantastiske produkter på linket herunder.
 

Serholt Leg - Konsulenthuset Provi case
Serholt Leg - Konsulenthuset Provi case

Serholt Leg - fra idé til virkelighed

Serholt Leg er en nyopstartet virksomhed som er baseret på en simpel idé. Det er idéen om at legetøj sagtens kan være produceret på baggrund af naturprodukter - uden indhold af plastik og skadelige stoffer. Dertil produktion under ordentlige arbejdsforhold og med miljøet i fokus.

Bag Serholt Leg er Anni & Tom Serholt. De har kombineret deres faglige viden omkring kemikalier, processer, arbejdsforhold, miljøforhold og meget mere for at finde legetøj som de følte var ansvarligt at give til deres barnebarn.

Serholt Leg kom til os med et ønske om at kunne sælge deres legetøj online. Dertil ønskede de også en visuel identitet, der afspejlede alle de ting de arbejder med som bæredygtighed - økologi - fair trade og meget mere.

 

Vores udgangspunkt

I denne case har vores udgangspunkt været at få defineret de overordnede visuelle elementer, der skulle danne rammen om webshoppen.

Resultatet blev et nyt logo, nye farver og dertil en moderne, simple og brugervenlig webshop. Formålet var en brugervenlig platform til at sælge deres produkter, samt informere omkring bæredygtighed m.m.

Webshoppen er udviklet i Woocommerce (Wordpress) og er blandt andet fuldt integreret med pakkelabels for at gøre ordrehåndtering lettest muligt. Derudover er hastigheden i top og der er tilknyttet Facebook pixel & Google analytics, samt gjort klar til fremtidigt SEO arbejde.