Gå til hovedindhold
Reklameplatform
27 november 2019

UDFORDRER GOOGLE OG FACEBOOK: MEDIER BAG NY REKLAMEPLATFORM

TV 2, JP/Politikens Hus og Berlingske Media står bag en ny digital reklameplatform.

Et nyt samarbejde mellem de danske mediehuse om en digital reklameplatform, der skal øge effekten af annoncørernes digitale kampagner, har set dagens lys.

- De danske mediehuse har gennem de seneste år været vidne til et stort skred i annonceomsætningen til fordel for udenlandske aktører, der har været stærke på data og volumen. Markedet har ønsket at automatisere indkøbet, og holdningen om, at en kontakt er en kontakt, uanset hvor den realiseres, er blevet udbredt. Det er en bevægelse, som fjerner transparensen for de danske annoncører, samtidig med at midlerne til finansiering af dansk indhold reduceres, siger salgsdirektør for TV 2 Reklamesalg, Peter Olafsson, i en pressemeddelelse. >> Læs den her <<