Værdi, vision og mission

Værdi:
Den overordnede værdi for Provi gruppen er, at det skal være sjovt at arbejde, og vi skal tjene penge. Vi skal ikke tjene så meget, at det ikke er sjovt. Og vi skal ikke have det så sjovt, at vi ikke tjener penge.
Lidt mere konkret vil vi gøre en forskel med vort arbejde, vi har mennesket i centrum, vi arbejder i teams og så siger vi det, vi ser, og gør det vi tror.

Vision:
Provi-gruppens vision er, at vi vil være et naturligt sted man retter henvendelse til med hensyn til forretningsudvikling, iværksætteri, EU-projekter, kompetenceudvikling, internettjenester, kommunikation og arbejde med at få de rette medarbejdere til de rette job.
Mindre og mellemstore virksomheder - såvel private som offentlige herunder jobcentre i Østdanmark - vil tænke på os som en troværdig og primær samarbejdspartner indenfor vore kerneydelser, og vi vil levere dem værdiskabende ydelser indenfor vort felt.

Mission:
Provis mission er at hjælpe mindre og mellemstore virksomheder med at professionalisere deres ledelsesrolle til glæde for virksomhedens medarbejdere og ejere, så de når nye mål og tjener penge. Vi gør det muligt for vore kunder at arbejde med procesorienteret værdibaseret ledelse - som vi tror, er nødvendigt for den fremtidsorienterede virksomhed.

Derudover er missionen at sikre, at personer udenfor arbejdsmarkedet får set muligheder i det fremtidige arbejdsmarked - og via vore processer får fodfæste i ordinære jobs indenfor hver deres kompetenceprofil. Det er ligeledes Provis mission, at hjælpe virksomheder med at sikre den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft - enten via hjælp ved rekruttering, kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere eller outplacement ved ændrede behov.

Afslutningsvis er Provis mission, at sikre, at virksomheder via større åbenhed får tilstrækkelige kompetencer i værktøjskassen til at sikre virksomhedens arbejde med internet og e-business - en nødvendighed for den fremtidsorienterede virksomhed.