Maleriudstilling hos PROVI
Gruppen består af ikke-professionelle kunstnere, som dog på
forskellig vis alle har uddannet sig via kortere og længere
kurser.
For 11 år siden startede gruppen med det formål at etablere en
base for den fælles interesse for at udtrykke sig i billeder og for
at støtte hinanden i at udvikle den enkeltes individuelle
udtryk.
De første medlemmer havde sammen gennemgået den åbne uddannelse i
billedkunst og tegning ved Seminariet for Formgivning. Senere er
der kommet flere til med lignende kvalifikationer.
Gruppens 15 medlemmer har hver især udviklet deres helt eget
udtryk, og - som det vil fremgå af udstillingen - er billederne af
særdeles høj kvalitet.
Ugentlig mødes man for at inspirere og udvikle hinanden og søger også inspiration og udvikling ved at kontakte andre kunstnere og udstillinger.
Flere gange om året udstiller IRIS i lokalområdet. - 5. år i
træk hos Provi - Statsforvaltningen - forskellige biblioteker,
institutioner, aktivitetscentre - Vandtårnet - Kulturforsyningens
Cafe.
Desuden afholder flere af gruppens medlemmer
separatudstillinger.
UDSTILLINGEN ER BESTEMT ET BESØG VÆRD - OG KAN BESØGES I PROVIS ÅBNINGSTIDER.

